Det fysiske børnemiljø er de rammer og indretning vi mener skal understøtte børnenes lyst til at udforske, skabe og fantasere. Vi tilstræber optimale muligheder for leg, og børnene skal have mulighed for selvbestemmelse og frihed til at vælge ud fra alder og kompetencer. Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I Skattesuset er vi enige om at understøtte positive og konstruktive fællesskaber, uden eksklusion. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, inklusion, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag og trivsel for det enkelte barn Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børns sanser. Det æstetiske miljø har betydning for om børnene oplever Skattesuset som et rart sted at være, og husene opleves som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt.
”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”
Vi arbejder med rummet og pædagogisk indretning som den tredje pædagog. I vores fysiske rammer fylder legen meget: - Konstruktionsleg - Rollelege - Regellege - kreativitet, fordybelse og eksperimenter - Funktionsopdelte rum og zoner