Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

I Skattesuset er det vigtigt med et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
Vi ser forældrene som en samarbejdspartner og ressource i deres barns udvikling. Ved indkøring og generelt i hverdagen har det en afgørende betydning for barnets trivsel, udvikling, sundhed og dannelse at vi inddrager forældrenes viden om deres barns liv derhjemme og i Skattesuset. Vi har dagligt dialog og vidensudvekslingen om barnet, og mere systematisk foregår det ved opstartssamtalen, under indkøring, ved tre måneders samtaler, to års samtaler, trivsel samtaler samt 5 års samtaler inden overgang til fritidsinstitution og skole. I Skattesuset læner vi os ind i Københavns kommunes pejlemærke - forældrepartnerskab ”Forældre og dagtilbud skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. ”

 

Groft tegnede huse med en familie der har en baby i armene. Rundt om dem er der talebobler med beskrivelser omkring tryghed, samarbejde, leg, søvn og mad, relationer, krop og bevægelse, helbred og sprog. Det er alle ting der er relevante, når et barn starter i vuggestuen. Vi opfordrer til at ringe til Skattesuset for at høre nærmere om de specifikke punkter.

 

Forældresamarbejde, -råd, -bestyrelse og - fest

Med en plads i klyngens forældrebestyrelse eller forældrerådet i Skattesuset har du indflydelse på børnenes hverdag. Her deltager du i drøftelser og er med til at tage beslutninger om for eksempel principper for det pædagogiske arbejde og anvendelsen af budgettet. Derved er du sammen med andre forældre, medarbejdere og ledere med til at sikre rammerne for det gode børneliv. I Skattesusets forældreråd arrangeres forældrekaffe, bedsteforældredag m.m. To gange årligt inviteres børnenes familie til fest i Skattesuset – julefest med Lucia og æbleskiver samt sommerfest med gøgl og kage. Fest og traditionerne er med til at styrke forældrefællesskabet samt samarbejdet om den gode dag for børnene.