I Skattesuset har vi plads til forskellighed. Børnefællesskaber til alle er et vigtigt parameter for vores pædagogiske tilrettelæggelse af hverdagen og vores pædagogiske læringsmiljø.

Inklusion og fællesskab

”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.”

I klyngen har arbejdsfællesskabet "Inkluderende fællesskaber" særligt fokus på at:

• Støtte alle børn og unge i positive mestringsoplevelser.
• Understøtte at alle børn og unge, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet.
• Pædagogiske indsatser målrettet det enkelte barn/unge så vidt muligt foregår ved, at andre børn/unge også deltager i legen.

I hverdagen arbejder vi med begrebet den pædagogisk bagdør i voksenstyret lege/rutiner m.m. En pædagogisk bagdør giver barnet mulighed for, at deltage på det niveau, som passer til barnet, samt at trække sig uden at ødelægge legen for de andre børn. En pædagogisk bagdør kan fx være:

• At barnet er hjælper i legen.
• At barnet holder en voksen i hånden.
• At have flere fangere i en fangeleg, så vi undgår at udstille et barn, der har svært ved at fange de andre børn.
• At lege med mulighed for flere skaleringer, fx at børnene skal trække forskellige størrelse dæk, så der er udfordringer på flere niveauer.
• At kigge på er også en måde at deltage på, da barnet observerer, hvad legen går ud på og derigennem kan spejle bevægelserne og deltage, når barnet føler sig tryg.
• At tage en aktivitets- legekasse frem, for at give barnet en styrkende rolle.

Hvis vi oplever at et eller flere børn i en periode befinder sig i en udsat position, er det vores fornemmeste opgave, at barnet føler sig som en del af et inkluderende fællesskab, hvor det støttes til at indgå i lege med de andre børn. I Skattesuset har de voksne fokus på det enkelte barn, og dets behov. Det er vigtigt at de voksne har en tæt dialog med forældrene og særligt hvis der etableres et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx logopæd (tale/hørelære), støttepædagog, psykolog m.m. Vi laver TOPI - tidlig opsporing to gange årligt. Dette er et redskab, hvor vi kan identificere en bekymring omkring et barn hurtigt og dermed etablere de rette tiltag. Ydermere er vi systematiske i vores stuemøder, ved at udarbejde børnebeskrivelser med mulighed for mindre pædagogiske tiltag, og derefter evaluering. I klyngen har vi et tæt samarbejde forvaltningens logopæd og psykolog. Vi afholder en gang månedligt spørgetid, hvor medarbejdere kan få sparring og supervision. Dette kvalificerer vores arbejde, samt betyder at vi hurtigere sætter ind, hvis vi undrer os.