Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk læringsmiljø

I Skattesuset er det vores fornemmeste opgave, at børn og forældre føler sig trygge og velkomne fra de træder ind ad døren.

Vores pædagogiske læringsmiljø tager afsæt i det pædagogiske grundlag, og er tænkt ind i dagens gang. Det vil sige, vi har børnene med i alt hvad vi laver. Det er alt fra børneperspektiv, medbestemmelse til oprydning, affaldssortering, borddækning m.m. I garderoben øver børnene sig i selv at holde styr på deres ting, tage tøj/sko af og på. Når vi er på ture, øver vi trafiksikkerhed og dannelse i bussen og teateret. I dagens mange rutiner og møder med børnene er vi nærværende og nysgerrige på børnene og hvad de byder ind med, i form af historier og ideer. Vores hverdag er struktureret og planlagt, men der er også plads til spontanitet – fx når det regner eller sner og vi er nødt til at springe i overtøjet og komme ud for at hoppe i vandpytter eller bygge en snemand.

De voksnes position 

Med tilrettelæggelse af det pædagogiske læringsmiljø følger fokus på medarbejdernes betydning og rolle:

  • De voksne skal kunne videreføre legen
  • De voksne skal understøtte og lytte, særligt ved konflikter/uenigheder
  • De voksne skal inddrage børnenes perspektiver og se intentionen bag barnets adfærd, særligt i vuggestuen har de voksne en stor rolle i dialog og sætte ord på verden
  • De voksnes rolle er at få inddraget de børn der står på siden, så de bliver inkluderet i legen og børnefællesskabet
  • De voksne etablerer lærings- og legemiljøer, som ændrer sig i takt med børnegruppen eller fx årstidernes skiften.

Praksiseksempel

I Skattesuset tænker vi børneperspektiv samt læringsmiljø ind i hverdagens rutiner.
Fx i garderoben; En voksen tager en mindre gruppe børn ud i garderoben for at skabe plads og give nærvær samt øve selvhjulpenhed. Det er ofte de større børn, der kan få ekstra opgaver. Det kunne for eksempel være at hjælpe hinanden med at finde sine egne eller andre børns tøj/sko. I garderoben lærer børnene at koncentrere sig, modtage fælles beskeder, at fokusere og vente på tur.

Fokuspunkt

Vi ser det pædagogiske læringsmiljø som samlingen på det pædagogiske grundlag. For at skabe et kvalitetsfyldt pædagogisk læringsmiljø, er det en forudsætning at de voksne og ledelsen løbende har blik for, hvordan praksis rammesættes, organiseres og tilrettelægges. I Skattesuset vil vi lave nedslag i praksis og organisering af hverdagen, særligt på en række proces elementer som fx:

  • Samspillet mellem børnene / børnene og de voksne

  • De nødvendige samtaler og orientering til forældre om hverdags situationer/hændelser

  • Styrkelse af forældresamarbejdet.

Det er nødvendigt at vi i Skattesuset har fokus på vores pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling.