Skattesuset er en integreret institution, der er delt op på tre matrikler. Vuggestuerne, en mellemgruppe og busbørnehaven. Vuggestuen har fem stuer, mellemgruppen har en og busbørnehaven har tre.
De tre matrikler fungerer som tre selvstændige huse, som hver kan tilbyde noget forskelligt.På den måde bevarer vi den nærhed og tryghed som små institutioner kan tilbyde, samtidig med vi har fordelene ved en stor institution, i vores samarbejde på tværs.
Børnene er som udgangspunkt i vuggestuen fra de er 0 til 2,10 (2 år og ti måneder) og i mellemgruppen fra 2,10 til 3,6 og i børnehaven fra 3,6 til de skal starte i skole.
I Skattesuset lægger vi stor vægt på, at institutionen er et rart sted at være for børn, forældre og personale. Vi har fokus på at skabe en god kultur, der gavner børnene, gennem kommunikation og relationer.
Vores udgangspunkt er det enkelte barn. Især finder vi det væsenligt at børnene bliver i stand til at mærke egne følelser, ønsker og behov - og at indgå i sociale sammenhænge. Når mange mennesker er sammen, må man have samspilsregler for, hvordan man behandler og respekterer hinanden. På stuerne laver vi ugeplaner, der giver en mere tydelig plan for hvad det er vi vil i hverdagen sammen med børnene. Det kan man læse mere om i fanen Den styrkede pædagogiske læreplan. Vi forsøger dog stadig at have plads til spontanitet og gode idéer fra både børn og voksne, hvis der er noget andet der fanger os eller børnene.